Roans Mad Hjælp Handelsbetingelser payment card payment card

Forældrenes fordele

  • Kender altid menuen på forhånd og kan bestille det børnene elsker
  • Forældrene skal ikke give børnene penge med i skole
  • Kender altid børnenes kost, og kan planlægge den hjemmefra

Mad ud af huset

  • Frokost og aften
  • Sandwich, Wraps og varm mad
  • Pølsebord, Pålægskagemand, Fødselsdagsboller m.m.
  • Andet efter ønske
  • Ring for at få en aftale


Hvad tilbyder vi?

Vi kan tilbyde varieret og spændende mad, som er veltillavet af sunde råvarer i god kvalitet.
Vi tilbyder dagligt én varm ret samt et udvalg af andre retter som varierer fra dag til dag. sandwich, pastasalat, rugbrød, suppe, salat m.m.
Ved særlige lejligheder vil der være mulighed for at prøve noget man måske ikke har smagt før: f.eks. bagte rodfrugter, revet rødbede med æble, bulgursalat, humus og meget mere.
Sandwichene er tilberedt af fiberrigt brød, smurt med en smule dressing og altid fyldt med salat, kødpålæg og grønt. Den varme ret er sammensat, så den indeholder mættende kulhydrater (pasta, kartofler, ris eller brød) samt grøntsager, nødvendige fedtstoffer og protein.

Hvem kan bestille mad hos os?

1. Vi tilbyder alle elever, lærere samt andet personale der er tilknyttet Søndervangsskolen i Hammel mulighed for at handle i skolekantinen mandag til fredag.
2. Frijsendal friskole kan bestille næsten alt andet end den varme ret.
3. Alle kan bestille mad ud af huset, både til frokost og aften. Kontakt os via mail eller telefon for at lave en aftale.

Online bestilling

Det er muligt at anvende online bestilling af mad.
Bestilling til afhentning i kantinen, skal være fortaget senest dagen i forvejen, men må meget gerne være lavet tidligere da det letter planlægningen i køkkenet.
Bestilling af mad til at tage med hjem / mad ud af huset, skal være fortaget mindst 2 dage i forvejen, men gerne tidligere, for at være sikker på at i kan få det med hjem. Men snak med os, hvis der opstår et pludseligt behov.
Det som er bestilt vil altid være til rådighed.
Dette kan ikke altid loves ved løssalg, da vi undertiden løber tør for enkelte ting, så derfor en opfordring til at benytte online bestillingen, da man så er sikker på at få det valgte.
Gennemførte bestillinger kan ikke ændres og hvis det valgte ikke afhentes vil det være gået til spilde. Der gives som udgangspunkt ikke refusion.

Løssalg

Der vil udover den varme ret være et skiftende udbud af følgende til løssalg på Søndervangsskolen:
Rundstykke med hjemmelavet marmelade, ost eller pålæg.
Hjemmebagte pizzasnegle, pølsebrød og boller af fuldkornsmel.
Frisk frugt og grønsager som hele samt udskåret i f.eks. stænger.eller tern.
Riskiks, figenstænger, sandwichs, koldskål, supper mm.
Vand samt skolemælk.

Der kan betales med kontanter samt via klippekort i kantinen.

Åbningstider i kantinen

Der er åbent på skoledage.
Fra kl. ca. 7.30 til 8
Fra kl. 9.30 til 10.00
Fra kl. 11.00 til 12.00

Iøvrigt

Kantinen forbeholder sig ret til ændringer i menu samt udvalg uden varsel.

I er meget velkomne til at kontakte mig med ideer til nye tiltag samt ris og ros på:
roansmad@gmail.com

Samme mail kan bruges ved bestilling af mad ud af huset, eller der kan ringes på tlf. 2256 8414

Venlig hilsen
Roan Lysdal


Roans Mad - Søndervangsskolen - 8450 Hammel - Tlf. 2256 8414 - roansmad@gmail.com - Udviklet af CIX Aps - www.cix.dk - © CIX ApS 2009